Puglia, Italien

Masseria Cimino

Midt i et bølgende landskab, omgivet af frugtbar landbrugsjord, vinmarker og gamle olivenlunde, ligger Masseria Cimino. En charmerende, hvidkalket gård, hvor nænsom renovering er udført med den største respekt for gårdens historie, inviterer til ophold ud over det sædvanlige.

Detaljer for rejsen

Hotel

Aftenstemning ved poolen på Masseria Cimino, ItalienMasseria Cimino er en oase i Apulien regionen. Stedets smagfulde indretning er enkel og dekorativ med et vidunderligt miks med særprægede italienske detaljer og en snert af græsk inspiration. En rød tråd, der går igen i alle værelser, hvor moderne faciliteter som aircondition, TV og minibar er gemt væk i rustikke skabe i træ.

Den skønne, lille pool indbyder til en kølende dukkert og ophold i skyggefulde oaser. Måltiderne kan nydes inde, ude under pergolaen eller omkring poolen, hvor I efterfølgende kan slænge jer i loungemøblerne i stearinlysenes skær.

Masseria Cimino ligger ved marker, vingårde, små bugter og landsbyer, og mellem gården og Det Ægæiske Hav ligger en fantastisk 18-hullers golfbane.

Vi gør venligst opmærksom på, at programmet er vejledende.

Dage fyldt med oplevelser, grin og hygge
Lige fra vi ankommer, til vi tager af sted igen, vil dagene være fyldt med særlige oplevelser, hyggeligt samvær og lattermilde stunder. Masseria Cimino er med til at skabe de helt rette rammer, når vi samles til en velkomstdrink inden middagen.

Powerwalk, lækre italienske råvarer og skønne vine
Hver morgen mødes vi omkring bordet til den dejligste morgenmad. Den første morgen snører vi skoene og starter vores powerwalk, der bringer os ud i den vidunderlige italienske natur. Vi spiser dernæst en frokost med spændende retter hos den lokale kok Mimina (ikke inkluderet).

Om eftermiddagen tager vores værtinde jer med på en rundvisning i Masserias imponerende køkkenhave. Nyd resten af eftermiddagen ved poolen, sid i skyggen med et glas vin eller tag en forfriskende dukkert i havet.

Hver aften serveres middag og velsmagende italiensk vin under åben himmel med lanterner, der sørger for afdæmpet og hyggelig belysning.

Puglias fascinerende byer
Denne dag kan de morgenfriske nå ned til havet til en forfriskende dukkert. Morgenmaden serveres i spisesalen, og herefter er der afgang til den fascinerende by Alberobello, hvor vi vises rundt af en lokalguide, som fortæller historien bag de smukke Trulli kalkstenshuse med de karakteristiske pyramideformede tage.

Vi fortsætter til den smukke kystby Monopoli, hvor guiden viser os rundt i de smalle gader. Der bliver også tid til at slentre rundt, udforske byen på egen hånd og shoppe. Herefter nydes en lækker frokost, inden vi vender tilbage til Masseria Cimino, hvor I kan bruge eftermiddagen til afslapning i de skønne omgivelser.

Morgenmad og hjemrejse
Tid til morgenmad, en dukkert – og tid til at pakke, inden turen atter går tilbage til Danmark efter vidunderlige, solrige dage i Puglia.

Endelig afrejsedato oplyses snarest.

Ny rejse på vej – hold øje. Endelig afrejsedato, indhold, program og pris oplyses snarest.

 Nedenstående er vejledende. Der kan forekomme ændringer.

Inkluderet i rejsen:

  • Fly København – Brindisi t/r
  • Transport fra Brindisi lufthavn til Masseria Cimino t/r
  • Ladies Only værtinde
  • 3 nætter på Masseria Cimino
  • Velkomstdrink inden middagen den første aften
  • 3 x morgenmad
  • 3 x middag inklusiv vin
  • Powerwalk
  • Rundvisning i køkkenhaven
  • Udflugt til Alberobello og Monopoli, inklusiv lokal guide

Ikke inkluderet i rejsen:

  • 1 x frokost hos Mimina i golfklubben San Domenico Golf
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Øvrigt, som ikke er nævnt under inkluderet

 

*Vi rejser altid af sted i små grupper, og rejserne gennemføres ved deltagelse af min. 10 personer

Book dit næste eventyr

Udfyld formularen og vi kontakter dig for en snak omkring dine ønsker til rejsen.

7 + 3 =