Portugal for kvinder

Porto og den nordlige region

Denne eventyrlige rejse til Porto og Marco de Canaveses i Portugal byder på oplevelser, der er få forundt. Vi besøger historiske byer, kører gennem vinlandskaber, nyder lokale portugisiske retter og vine, slentrer ad charmerende gader, får indblik i den portugisiske kultur og finder tid til både afslapning, yoga, meditation og kokkeskole.

Detaljer for rejsen

Hoteller

Hotel Acta The Avenue i Porto, PortugalHotel Acta The Avenue, Porto
Hotel Acta The Avenue i Porto er et moderne hotel beliggende på Avenida dos Aliados – tæt på centrum, seværdigheder, restauranter og butikker.

Hotellet har en pragtfuld tagterrasse med loungemøbler, hvor man kan sidde med en drink og nyde den formidable udsigt ud over Porto. 

Værelserne er komfortable og smagfuldt indrettet med eget eget badeværelse, fladskærms-tv, aircondition og gratis Wi-Fi.

 

Casa de Quintã, Marco de Canaveses, PortugalCasa da Quintã, Marco de Canavezes
Casa da Quinta er en smuk, familieejet landejendom i Marco de Canavezes i den naturskønne Douro-dalregion, der er kendt for sine vinmarker og flodlandskaber.

Kometesse Maria driver i dag stedet som et charmerende boutique hotel, hvor værtsskab og gæstfrihed er en helt særlig oplevelse. Hotellet er et smukt eksempel på typisk portugisisk arkitektur. Indenfor er indretningen hyggelig, personlig og autentisk og giver en oplevelse af at være gæst i et privat, portugisisk hjem.

I den frodige have kan du finde en plads i skyggen, sole dig ved poolen og ikke mindst nyde de lune og smukke aftener.

Nedenstående program er vejledende.

Dag 1
Vi ankommer til Porto om eftermiddagen og kører direkte hen til vores hotel, hvor vi tjekker ind og kan nette os lidt inden vi bevæger os ud i byens charmerende gader. Her suger vi bare stemninger til os inden vi spiser middag med tilhørende drikkevarer på en hyggelig og særlig udvalgt restaurant.

Herefter er der åbent program. Du kan vælge at slentre lidt rundt i den lune aften, få et glas portvin på en lokal bar – eller nyde at komme tilbage til hotellet.

Dag 2
Efter morgenmaden begiver vi os ud på en guidet bytur i de mange fascinerende og farverige kvarterer i Porto. Byen er fuld af sansemættede indtryk og de mange historiske fortællinger giver dig et spændende indblik i den nord portugisiske kultur. Frokosten er booket på en lokal tapas bar, hvor vi kommer til at smage flere portugisiske specialiteter. Drikkevarer inkluderet til frokosten.

Efter frokost kører vi til Casa de Quintã, hvor vi indkvarterer os i komtessens tidligere hjem. Her venter der os en dejlig middag med drikkevarer og tid til at nyde den smukke have, der omgiver os.

Dag 3
Vi får serveret morgenmaden i smukke omgivelser og med god tid til at nyde stilheden.

Dagens udflugt går til historiske Guimarães, Portugals tidligere hovedstad, der nu er på UNESCO’s verdensarvsliste. Her oplever vi byens historiske kvarterer med en lokal guide og afslutter med en dejlig frokost med drikkevarer i byen.

Tilbage på Casa de Quintã skal vi selv i køkkenet sammen med komtesse Maria, der giver os et lille kursus i tilberedningen af nogle lokale specialiteter. Resultatet af dagens køkkentjans nyder vi ved et fælles måltid med vine, igen i smukke omgivelser og i det bedste selskab.

Dag 4
Vi begynder dagen med en let yoga og meditation, for dem der har lyst til at deltage.

Efter morgenmaden bevæger vi os ud i det smukke vinlandskab. Her gør vi bl.a. stop i den charmerende og smukke by Lamego og kører derefter videre til Sandeman Port Estate, hvor vi med udsigt til vinmarkerne skal smage os igennem nogle af deres berømte portvine, serveret med lokale oste.

Om aftenen holder vi vores helt egen gallafest i Casa de Quintãs skønne omgivelser. Så medbring din smukkeste sommerkjole – vi lægger op til en magisk aften i lanternernes skær…

Dag 5
Efter morgenmaden og måske en sidste slentretur i haven tager vi afsted til lufthavnen i Porto.

 

Vi gør venligst opmærksom på, at programmet er vejledende

Hold øje – ny rejse på vej

Vi gør venligst opmærkom på, at nedenstående er vejledende. Der kan forekomme ændringer i det endelige program/rejse.

Inkluderet i rejsen

  • Fly København / Billund – Porto t/r
  • Transport fra lufthavn til hoteller t/r
  • Ladies Only værtinde
  • Middag med drikkevarer i Porto
  • 1 nat på 4* Hotel Acta The Avenue, inkl. morgenmad
  • Bytur med guide i Porto og tapas frokost med drikkevarer
  • Transport fra Porto til Marco de Canavezes
  • 3 nætter på boutiquehotellet Casa de Quintã
  • 3 x morgenmad
  • Middag med drikkevarer på Casa de Quintã
  • Udflugt til Guimaraes med lokal guide, inkl. frokost og drikkevarer
  • Kokkeskole med komtessen på Casa de Quintã, inkl. drikkevarer
  • Udflugt til Lamego samt portvinssmagning med ost
  • Festmiddag med drikkevarer på Casa de Quintã

Ikke inkluderet i rejsen

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Øvrigt, der ikke er nævnt under inkluderet

*Vi rejser altid af sted i små grupper, og rejserne gennemføres ved deltagelse af min. 10 personer

Book dit næste eventyr

Udfyld formularen og vi kontakter dig for en snak omkring dine ønsker til rejsen.

5 + 9 =